Sportyme.dk

sportyme-logoBestilling af tryk på tøjet gjort nemt med
Woocommerce Webshop

Sportyme.dk henvendte sig til esucces med to formål: Om vi ville være med til at adminstrere webshoppen på fast basis og om vi havde et bud på hvordan bestillingsprocessen kunne optimeres, så deres kunder kunne angive navn og nr. direkte i forbindelse med bestilling af varen.

Sportyme.dk var oprindeligt baseret på en OSCommerce platform, så vi valgte at anbefale et skifte til WordPress og Woocommerce. Shopify.com var også inde i billedet, men den opfyldte ikke alle de krav vi havde til fleksibilitet. Woocommerce er en glimrende løsning idet der findes et hav af udvidelelsesmuligheder. Også i dette tilfælde, hvor et ekstra modul giver mulighed for at tilføje ekstra produktfelter på hver enkelt produkt – så kan brugeren tilføje navn, nr. og evt. klublogo. Placering af disse tryk kan også angives. For hvert valg er der mulighed for at angive en pris som brugeren ser med det samme. Smart enkelt og fordi det var et standardmodul fra Woocommerce, så var det tilmed billigt og nemt at installere på løsningen.

Vi fik indenfor en måned konverteret shoppen, fundet passende layout, opsat alle regler og produkter og sportme.dk gør brug af vores Webshop Manager ydelse så medarbejderne kan koncentrere sig om det off-line salg og logistik.

Besøg sportyme.dk webshoppen. Se et eksempel på en vare med mulighed for at angive navn og om der skal klublogo trykkes på.

 

Udtalelse fra Allan Ravn, Direktør i Sportyme.dk

Jeg fandt esucces.dk ved en søgning på nettet. Vi havde et ønske om at skifte til en mere moderne og fleksibel webshop platform, der kunne håndtere de ønsker og krav, vi havde til funktionalitet og design. Derudover havde vi brug for ekstra hænder, da vi ikke har den fornødne tid og viden til at håndtere den daglige drift af webshoppen.

Jan fra esucces har med en kompetent rådgivning, stor indsigt om e-commerce og arbejdsiver fået os flyttet til en WordPress/Woocommerce platform. En løsning vi virkelig er glade for. Ikke blot er den meget pænere og mere brugervenlig, vi kan nu også tilbyde kunderne at angive navn, nr., logo osv. ved bestilling af sportstøj på webshoppen – noget vi ikke havde mulighed for før. Samtidig er ordreprocessen mere strømlinet, så vi sparer tid internt.

Efter blot et par måneder med den nye webshop, kan vi se, at det var den helt rigtige beslutning at vælge esucces, og vi glæder os til det fortsatte samarbejde.”

reference-sportyme-webshop-04
Sportyme har fået en lækker og velfungerende webshop i Woocommerce
reference-sportyme-webshop-03
Klubberne har mulighed for at købe tøj på webshoppen og bestille tryk af navn, tal, klublogo osv.
reference-sportyme-webshop-02
Der er valgt en klassisk navigering af kategorier på webshoppen. Søgefiltre øger brugervenligheden.
reference-sportyme-webshop-01
Varerne i webshoppen præsenteres på en flot måde og der er zoom på billederne.